JUL :
Det nordiske ord jul kendes også som
låneord i finsk ´juhla´(fest) og ´joulu´(jul).
Ligesom vestnordisk ´jól´er det et
flertalsord og vidner om at man i Norden
i førkristen tid havde eb festperiode som
blev kaldt jul. I midten af 900-tallet skal
den norske kong Håkon 1.
Adalsteinsfostre have besluttet at julen
for fremtiden skulle begynde på samme
tid som de kristne fejrede Jesu fødsel;
tidligere var den begyndt på
midvinternatten, mellem 13. og 14.
januar. Munkene så helst at det blev
ordet ´kristmesse´, der blev brugt til
denne lejlighed, og i England blev det da
også den almindelige betegnelse
(Christmas). Dig kan englænderne også
bruge ýule-tide´for juletiden. Men i
Norden lykkedes det ikke munkende at få
´kristmesse´indført, så svenskerne, danskerne,
nordmænd, islændinge og også finner bruger stadig ordet jul.
låneord i finsk ´juhla´(fest) og ´joulu´(jul).
Ligesom vestnordisk ´jól´er det et
flertalsord og vidner om at man i Norden
i førkristen tid havde eb festperiode som
blev kaldt jul. I midten af 900-tallet skal
den norske kong Håkon 1.
Adalsteinsfostre have besluttet at julen
for fremtiden skulle begynde på samme
tid som de kristne fejrede Jesu fødsel;
tidligere var den begyndt på
midvinternatten, mellem 13. og 14.
januar. Munkene så helst at det blev
ordet ´kristmesse´, der blev brugt til
denne lejlighed, og i England blev det da
også den almindelige betegnelse
(Christmas). Dig kan englænderne også
bruge ýule-tide´for juletiden. Men i
Norden lykkedes det ikke munkende at få
´kristmesse´indført, så svenskerne, danskerne,
nordmænd, islændinge og også finner bruger stadig ordet jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar